»Hvad vil du tro det koster for hele pakken?» Jeg har ringet til Midt Factoring, Danmarks største factoringselskab, og nu vil kundechef Poul Schmøkel vide hvad jeg tror jeg skal give for at få outsourcet mit debitorbogholderi, belånt mine fakturaer med 80 pct. så snart de udskrives, og forsikret mig mod dårlige betalere. Godt spørgsmål.
»Fra 0,7 pct. til 2,5 pct. af omsætningen for det hele,« siger han, inden jeg når frem til et bud.
Altså mellem kr. 7.000 og kr. 25.000 for hver million, man omsætter, hvilket skal holdes op imod den forberede likviditet, besparelserne ved en hurtigere pengeindgang, færre tab på debitorer og sparrede administrative omkostninger på debitorstyring, porto, kuverter, mv.
Disse fordele er selvfølgelig grunden til, at vi ser på emnet. Factoring kan være en stor hjælp for iværksættervirksomheder med trængt likviditet og handler i essensen om at få pengene i kassen med det samme, i stedet for at vente til fakturaen forfalder. Eller til kunden får lyst til at betale – hvis kunden overhovedet betaler, en risiko man også kan sikre sig imod.
Så hvorfor egentlig lade være? Hvorfor skulle du ikke turde? Sagen er den, at factoring ikke altid har haft det bedste ry.
»Der har været en hel del negative vibrationer om begrebet factoring. Historisk bruges begrebet om belåning af fakturaer, og det var typisk noget virksomheder gjorde hvis de var i økonomiske vanskeligheder. Men i dag har fænomenet udviklet sig. Virksomheder benytter factoring i bredere forstand til aflastning af debitorbogholderiet,« siger Midt Factorings adm. direktør Carl Aage Nielsen, og trækker paralleller til den generelle outsourcing-trend.
Hos brancheforeningen Finans og Leasing kan man i statistikken konstatere tæt på en tredobling af aktiviteten hos medlemmerne siden 1999, hvilket er helt i tråd med Midt Factorings vurdering. Alene denne forøgede aktivitet tyder på, at den negative opfattelse har ændret sig.
Fordelene
Moderne factoring er altså en hel palette af produkter i ét eller hver for sig. Foruden at »gøre kreditsalg til kontantsalg« ved at belåne eller sælge sin faktura, kan man som nævnt få foretaget kreditvurdering, kreditforsikre sig mod at kunden ikke betaler, og få outsourcet hele sit debitorbogholderi, så man i princippet kan have 1.000 kunder, men kun én debitor, nemlig factoringselskabet.
»Der står på en faktura, at den er transporteret til et factoringselskab, men man kan ikke se, om der er lånt penge, altså finansiering, eller om det bare er outsourcing,« fortæller Ole Hansen, salgsdirektør hos det Jyske Bank-ejede Nordisk Factoring.
»Ved salg af en stor faktura, opnår man, at man har penge til moms og lønninger, og hvis det er til udlandet får man også kurssikring. Du får pengene, og har heller ikke nogen kreditrisiko. Det kan være tungt for en iværksættervirksomhed med en fornuftigt omsætning og god spredning på forskellige kunder at håndtere den store ordre, når den kommer. Også fordi den store kunde tit forventer lidt længere kredit,« siger Ole Hansen.
Med factoring kan man øge salget kraftigt uden at komme i likviditetsproblemer. Nogle virksomheder kan også bruge factoring til at opnå kontantrabatter hos deres egne leverandører, eller generelt opnå en højere kreditværdighed, ligesom at man undgår at det går ud over likviditeten hvis man i travle perioder forsømmer debitorstyringen.
Udenlandske kunder
Factoringselskaberne markedsfører sig også på at tilbyde et styringsredskab af udenlandske debitorer.
»Kontoudtog og rykkere kommer på det rigtige sprog. Det er derfor, at nogle outsourcer. Man føler sig på gyngende grund i udlandet, hvor man har svært ved at vurdere, om kunden kan betale. Der findes desværre købere, der går efter at handle hos nystartede virksomheder – en markant overvægt at nystartede virksomheder bliver snydt. De bliver glade for, at nogle vil handle hos dem, og har ikke rutinerne på plads. De checker ikke, om den virksomhed, der vil købe for 100 eller 200.000 kr. eksisterer, kan betale, og har et renommé for at betale sine regninger,« siger Ole Hansen.
»Har man f.eks. fået en agent i Tyskland, kan man komme med en kundeliste, og så kan vi checke om det er fornuftigt. Agenter har det primære formål at sælge, og er de provisionslønnet er det ikke deres problem, om det er en betalingsdygtig køber. Nogle nystartede har ikke så grimme tanker om deres medmennesker, at de spekulerer over, hvorfor agenten skal have provision så snart han har lavet salget. De glemmer at være nøgterne, fordi de bliver så glade for at de kan sælge noget,« siger han.
Også teknisk kan det være forbundet med vanskeligheder at have udenlandske kunder.
»Svenske kunder vil f.eks. gerne indbetale til svensk konto og ikke sende pengene. Med alle de direktiver mod hvidvaskning af penge er det et kæmpe bureaukrati at få lov at åbne en konto i udlandet. Det er tungt at oprette bare en indlånskonto, og det er også dyrt for små virksomheder, da bankerne kræver gebyrer,« siger Ole Hansen.
Man undgår ligeledes at skulle sætte sig ind i de enkelte landes handelsjura, idet factoringselskabet påtager sig rykning, indkassering, inkasso samt eventuel anmeldelse i et konkursbo.
Ryet nu om stunder?
Betyder det så, at man rolig kan outsource hele baduljen, eller bliver man stemplet som økonomisk ustabil og dermed en potentielt usikker leverandør? Factoringselskaberne selv kan i den forbindelse næppe kaldes objektive kilder, men i dette tilfælde er det ikke lykkes at opspore andre, der har empirisk underbygget viden om feltet.
Hos Nordisk Factoring ligger Ole Hansen inde med en omfattende kundeundersøgelse, som er foretaget af et uafhængigt analysebureau, og som han fremlægger for Iværksætteren.
»Vi har undersøgt, om vores kunder er tilfredse eller ej, samt hvor vigtigt der er for kunderne hvad deres kunder mener om brugen af Nordisk Factoring,« siger han.
Resultatet er positivt for factoringbranchen. Kunderne hos Nordisk Factoring oplever generelt ikke, at det giver problemer at bruge et factoringselskab, og svarer endvidere at det er vigtigt for dem, at deres kunder ikke stiller spørgsmålstegn ved dette forhold. Kun 2,5 pct. af kunderne angav at være utilfredse.
»De ville have fortalt os, hvis det havde haft en indflydelse på forretningen,« mener Ole Hansen, selv om han indrømmer, at undersøgelsen ikke har været ude hos kundernes kunder og indhente holdninger.
»Det vi sælger, virker tilsyneladende. Der har været en overensstemmelse mellem forventninger og det man har fået. Og det tror vi også hænger sammen med, at de ikke oplever en reaktion fra deres kunder. For hvis det var tilfældet, gik det ud over forretningen at man havde valgt sådan en løsning.«
Hos Midt Factoring i Ikast er adm. dir. Carl Aage Nielsen enig:
»Det er noget, som vi holder nøje øje med. Jeg har ikke hørt om en virksomhed, der har mistet kunder eller omsætning på den her baggrund, som de vel og mærke ikke havde noget imod at miste – altså dårlige betalere. Der er nogle, som holder sig tilbage med at bruge factoring på grund af fordomme, men det er en overdreven frygt,« siger han.
Helt ind til sagens kerne gik selskabet Forenede Factors – tidligere ejet af Danske Bank, nu frasolgt til udlandet – da de i 1999 borede i holdningen til factoring
blandt kundernes kunder. Kun seks procent havde overvejet et leverandørskifte fordi leverandøren var kunde hos Forenede Factors – og ingen havde gjort alvor af overvejelserne. Syv procent mente, at samarbejdet med leverandøren havde ændret sig væsentligt efter at leverandøren var begyndt at bruge factoring. Heraf mente halvdelen, at ændringen var til det bedre.
Teknologi sænker prisen
Boomet i anvendelsen af factoring hænger ikke mindst sammen med teknologiske fremskridt.
»Tilbage i tiden var det primært finansiering kunderne brugte, også fordi factoring var relativt dyrt. Men med avancerede it-systemer har man kunne reducere omkostningerne til omkring en fjerdedel sammenlignet med for 15-20 år siden, så det i dag er et reelt alternativ,« siger Carl Aage Nielsen.
For eksempel foregår kommunikationen mellem kunde og factoringsselskab i dag elektronisk.
Også renten på finansiering ved factoring er faldet til niveau med bankrenten.
»Men det er tillægsydelserne der gør, at vi udvider forretningen. For ti år siden kom man kun for at låne penge – det var kun 15 pct. af kunderne der ikke lånte. I dag er det 40 pct. der ikke låner penge af os. Det illustrerer udviklingen,« siger Ole Hansen.
Begrænsningerne
For at være egnet som kunde hos factoringselskaberne skal man normalt have en omsætning af en vis størrelse.
»Den nedre grænse ligger omkring de tre millioner kroner som tommelfingerregel. Det vil sige, at det for de meget nystartede ikke er den mest optimale løsning. Der er nogle minimumsgrænser for hvad man skal have ind pr. år pr. aftale for at nogle faste funktioner må stilles til rådighed,« forklarer Ole Hansen.
»Der er også et minimumbeløb pr. faktura. En tommelfingerregel er her, at den gennemsnitlige faktura skal være på en 5-6.000 kr. Så begynder det at ligne en fornuftig forretning,« siger han.
I Ikast er Carl Aage Nielsen lidt mindre kategorisk.
»Når vi vurderer en kunde, ser vi ikke på omsætningen, men på potentialet, og så kreerer vi en løsning. Men jo mindre virksomheden er, jo sværere er det at få rentabilitet,« indrømmer han.
»Halvdelen af vores kunder omsætter for under 10 millioner kr. Men de udgør måske kun 10 pct. af omsætningen, for vi arbejder også for børsnoterede virksomheder, der omsætter for flere milliarder,« siger Carl Aage Nielsen.
En undtagelse fra disse tommelfingerregler er Amfa Finans, der køber enkelte fakturaer og krediterer hele fakturabeløbet efter tre bankdage. Prisen herfor er mellem 2 og 5 procent, afhængig af din kundes diskonteringssats – risikosats – i Amfa Finans’ system. Hvis en af dine kunder i forvejen ligger i systemet, kan du overtage denne kundes sats, så du ikke nødvendigvis betaler en høj sats blot fordi du er ny kunde hos Amfa. Desuden er der et fakturagebyr på 75 kr. og et abonnement på kr. 2.800, men ellers skal man ikke som hos de egentlige factoringselskaber lægge hele debitorstyringen ud. Der er endvidere enkelte brancher, hvor factoring ikke er velegnet.
»Hvis du har en virksomhed, der lavet specialudviklet software, så er factoring ikke nogen god løsning. Er du inde i et projektarbejde kan det godt være, at du skriver en faktura i dag, men du kan godt risikere at kunden synes det er for tidligt at betale. Der skal måske rettes nogle småting og så rykker vi for en faktura, som kunden ikke er klar til at betale. Der er vi ikke nogen god løsning,« siger Ole Hansen.
»Men ellers betyder det ingenting om du er en service-, produktion- eller handelsvirksomhed,« siger han.
