Palle Andersen hører til en af de privilegerede selvstændige, der allerede fra den første dag med egen virksomhed havde godt gang i butikken. Københavns nye metro havde brug for en totalindretning af det kontrolrum, hvor seks supervisorer i døgndrift har det totale overblik over samtlige toge og stationer i hovedstadsområdet. Den italienske togleverandør Ansaldo, som stod bag ordren, var kunde i den virksomhed, hvor Palle Andersen var ansat, og da han valgte at starte sit eget firma, Indretnings-Kompagniet, fik han lov til at tage kunden med. Men selvom starten – undskyld udtrykket – kørte på skinner for IndretningsKompagniet, stod den nyslåede virksomhedsejer med en lang række ubesvarede spørgsmål i forhold til at være selvstændig erhvervsdrivende. Spørgsmål, som han mente, det var oplagt at få svar på af »ligesindede«. »Omkring 70-80 procent af de selvstændige i vores branche er enkeltmandsfirmaer. Jeg forestillede mig, at her måtte være grobund for et godt netværk, hvor man kunne trække på hinandens erfaringer,« fortæller Palle Andersen. Derfor indrykkede han en annonce i indretningsarkitekternes fagblad, men blev slemt skuffet. Stort set ingen reagerede på hans opfordring til at indgå i et aktivt, fagligt netværk, hvor man gensidigt kunne hjælpe hinanden.
Gratis fornøjelser eller betalte ydelser Manglen på henvendelser slog dog ikke Palle Andersen ud. Han var stadig overbevist om, at netværk og personlige relationer var den rigtige vej at søge svar på sine iværksætterspørgsmål. Derfor tog han endnu en utraditionel metode i brug. Han ringede til et af de større arkitektfirmaer og bad om hjælp. »Jeg sagde ærligt »jeg vil bede om jeres idé til, hvordan man bliver selvstændig. Vil I hjælpe mig?« Det ville de og gav mig et par timer af deres tid og en masse gode idéer og brugbare hints. De gjorde det alene for at være venlige. Mange vil faktisk gerne hjælpe, hvis man er seriøs i sin henvendelse og melder rent ud.« Samme oplevelse har Palle Andersen i netværket Ildsjæle, som han siden meldte sig ind i og i dag er aktivt medlem af. »Det er et netværk af glade givere, derfor er det nemt at spørge om råd. Folk vil gerne trækkes på. Senest har jeg fået en virksomhedsrådgiver til at gennemgå min strategiplan, og det var en ydelse, der blev mig tilbudt af et Ildsjæle-medlem uden opfordring. Men man skal selvfølgelig være indstillet på også at give og opleve det som en fornøjelse at kunne øse af sine kompetencer. Fornemmelsen af at have noget at give er faktisk det sande indhold i et netværk.« Dog er det væsentligt, at man også er i stand til at skelne mellem, hvornår man bytter ydelser som netværkspartnere, og hvornår der er tale om forretning, understreger Palle Andersen. »Vi går ikke til spejder. Netværket er en professionel kontakt mellem mennesker, der er indstillet på at bruge hinanden til at komme videre, få kunder og tjene flere penge. Det er et vigtigt fokus. Så kan man selvfølgelig have en vennepris til sine netværkspartnere.«
Tarzan i urskoven Selvom Palle Andersen ikke direkte har hentet nye opgaver via Ildsjæle, oplever han det som en uundværlig ressource for sin virksomhed at være en del af netværket. »Med Ildsjæle i ryggen repræsenterer jeg et netværk af samarbejdspartnere, som, kan stilles til rådighed for kunderne. Selvfølgelig skal man kende de andre godt, for at man tør præsentere dem for sine kunder. Men alene går den ikke. Som enkeltmandsfirma er man ikke stærkere end det netværk, man har i ryggen.« Palle Andersen mener, at man skal passe på med at netværket ikke bliver stationært, men hele tiden udvikler sig. Derfor er det afgørende at skabe netværk i netværket. Selv har han taget initiativ til en argumentationsklub, der er en del af Ildsjæle. Her mødes en mindre gruppe af medlemmerne og øver typiske salgs- og forhandlingssituationer. »Et netværk kan sagtens afføde et andet. Jeg opfatter det lidt, som var jeg Tarzan, der svinger sig igennem urskoven. Der er altid en lian mere forude, det er bare med at få øje på den.«
