Hvad gør en klog? Nogle gange har man fornemmelsen af at kunne skære til benet og fange essensen af en iværksætters tanker, og for Johnny Schäffer er det dette spørgsmål, som han selv stiller fra en let nedsunket position i sin kontorstol på den anden side af skrivebordet, der brænder sig fast. »Hvad gør en klog?« Hvad gør en iværksætter, når omkostningerne er løbet løbsk, gælden har runden en halv million, medarbejderne ikke er dygtige nok, og man selv er bukket under af stress i en så alvorlig grad, at man må tilbringe halvanden måned i sengen. Hvad er det så lige en klog gør?Vi er i et af de mindre kontorer i BusinessHouse i Roskilde, et kontorfællesskab, som Johnny Schäffer selv står bag. Tidligere havde han det største kontor, men det er lejet ud i dag. Det er nye tider, det er efter dotcom, det er trimmede omkostninger og slut med bobspil i køkkenet. Lidt karikeret sagt. For Johnny Schäffer har lige som alle de andre Internetvirksomheder, der blomstrede op i slutningen af 90’erne, haft store planer med sin forretning, men han har også måttet sande, at ledelse af en voksende virksomhed er en kunst der afkræver sine udøvere nogle lærestreger. I dag, lidt over syv år efter at han startede op, er han atter i smult vande. Med nogle erfaringer, som han gladelig giver videre til andre iværksættere. Held og uheld »Man kan mærke, om man vil være selvstændig,« fortæller Johnny Schäffer, der ikke er ud af en iværksætterfamilie. Han stiftede InternetService den 15. august 1996, efter at en bachelor fra RUC havde gjort ham dødtræt af at læse. »Det måtte ske et eller andet. Jeg havde arbejde på Roskilde Bibliotek, hvor jeg hjalp besøgende med at bruge Internet. Jeg vejrede, at det ville blive til noget,« fortæller Schäffer. Hans idé, der langtfra var unik, var at tilbyde lokale virksomheder at få en præsentation på Internettet. »Det var meget svært at forklare folk, hvad Internet var. Men hvis man lavede en portal, så kunne folk forstå det, når de kunne klikke sig ind på forskellige butikker.« Johnny Schäffer købte domænet www.roskilde-net.dk og rustede sig med et par studerende, der havde forstand på design og programmering af hjemmesider. Men inden han kom rigtigt i gang, havde et andet bureau ført samme idé ud i livet. »Jeg blev nedtrykt. Idégrundlaget var væk,« fortæller Schäffer. På et AF-kursus for iværksættere mødte han imidlertid etableringsvejlederen Mogens Lundbech der var formand for Bramsnæs erhvervsforening, og Lundbech syntes at en Internetportal for Bramsnæs ville være alle tiders idé. InternetService fik til opgave at lave en lille byportal for Bramsnæs kommune og erhvervsforening. På det tidspunkt var det kun Næstved, der havde en tilsvarende portal, så Schäffer var stadig tidligt ude. Mogens Lundbech ville også have, at erhvervsforeningens medlemmer lærte at bruge nettet, så han hyrede bagefter Johnny Schäffer til at sætte virksomheder ind i nettet og dets muligheder. Ingen dårlig reklame for en lille nystartet netpioner, og det gav pote fortæller Schäffer: »Virksomhederne bad nærmest selv om hjemmesider.« Fint skal det være Med de første vindpust i ryggen opruster Johnny Schäffer. »Jeg hævede hele min boligopsparing på 30.000 kroner og købte en bærbar, for ellers kunne man jo ikke drive virksomhed. Det var idiotisk, men det virkede prof,« fortæller han. Det var stadig på det tidspunkt nødvendigt med et studenterjob for at få mad på bordet og betale huslejen. Så småt begynder der at komme flere og flere opgaver. De omkringliggende kommuners erhvervsforeninger vil også have portaler, og for InternetService giver det både penge i kassen og et stort netværk i regionen. Det var hele tiden Schäffer der stod for at skaffe kunder. »Det er på trods af, at jeg ikke er en sælger. Jeg har aldrig lavet opsøgende salg. Man kan undre sig,« siger han. I 1998-99 kommer der for alvor efterspørgsel efter InternetServices hjemmesider. Virksomheden tager et lejemål og ansætter tre medarbejdere. »Vi laver hjemmesider til 100.000 kroner og derover. Det kostede det dengang,« siger iværksætteren om de glade dotcom-dage. Prisen var også høj på en anden front. Med succesen nåede arbejdstiden op på rigtig mange timer. »Jeg startede kl. 8.30 og arbejdede til kl. 17. Så spiste jeg lidt og sov lidt, og så arbejdede jeg igen fra kl. 20 til kl. 2 om natten. Sådan kørte jeg i lang tid,« fortæller Schäffer, der ved siden af læser et år på kommunikationsuddannelse på RUC. Godt nok ligger kollegieværelse, RUC og virksomheden i CAT-forskerparken inden for få hundrede meter, men den hårde arbejdscocktail tager alligevel pusten fra igangsætteren. Ned med flaget »I 2001 bliver jeg syg af stress og ligger i sengen i halvanden måned. Jeg har et dundrende underskud i banken og ansatte, der ikke kan deres arbejde. Jeg kunne ikke lukke virksomheden, for jeg skyldte for meget. Kassekreditten var trukket op til 400.000 og jeg havde selv lånt firmaet 100.000. Hvad gør en klog?,« spørger Schäffer og giver selv svaret: »Han starter forfra. Luger ud med hård hånd og skifter de fastlønnede sælgere ud med nye provisionslønnede. Jeg får i sommeren kontakt til en mand, der gerne vil være provisionslønnet sælger. Han får lov at starte, og han viser sig at være et energibundt uden lige – han kunne sælge!« Med omsætningen tilbage og kraftigt beskårede omkostninger tjente InternetService penge igen, og i 2002 var der gjort rent bord. Moralen, siger Schäffer, er, at mange ikke får vendt skuden i tide. »Jeg har lært mest af modgangstider. Jeg er begyndt at lægge budgetter. Før det gik galt havde jeg flere hundrede tusind på kontoen, og det var der ikke behov for. Jeg har også lært mere om at være leder – og jeg skal lære endnu mere,« siger han. En anden ting han har lært, er at forhandle med banken. »Når du har penge, skal du forhandle. Jeg kunne ikke stille sikkerhed, så de har pant i min livsforsikring. Mit liv er deres sikkerhed,« smiler Schäffer.
I live Hvorfor var InternetService, blandt alle dotcom-tidens håbefulde hjemmesidefirmaer, en af dem, der fandt fodfæste? Hvad gjorde forskellen? »Vi var tidligt ude. Der var ikke andre,« siger Schäffer. »Desuden var jeg engageret i forskellige ting lokalt og brugte mit netværk. Jeg har fået de fleste kunder fra portalerne.« Teknologisk var InternetService også på forkant. »Vi var meget tidligt ude med content management-systemer. Vi vidste bare ikke, at det hed det. Vi lavede én platform, som vi kunne bruge igen og igen. Folk skulle alligevel have en hjemmeside der lignede naboens og som de selv kunne opdatere,« smiler Johnny Schäffer. Virksomheden har fortsat udviklingen af CMS-systemet »OLO» (OnLine Opdatering) og har i dag et meget velfungerende system, der for nylig blev udvalgt af en svensk partner, der havde afsøgt markedet i både Sverige og Danmark. Denne platform gør, at InternetService kan levere en kvalitetshjemmeside fra time til time i en prisklasse der hedder fra 3.000 kroner og opefter, afhængig af antallet af sider. Og det bliver de ved med, mener Schäffer. »Vi er her også om fem år. Over halvdelen af vores indtægter er i dag faste, fra hosting og hjemmesideabonnementer. Der skal meget til før at vi bukker under,« slår han fast. Men som mange andre iværksættere på det stadie er Schäffer selv ved at få lyst til at prøve noget nyt. »Jeg er blevet en administrator,« beklager han sig, og siger, at han ikke ved, hvad hans nye projekt skal være. InternetService bevæger sig langsomt i retning af et markedsføringsbureau, der hjælper sine kunder på messer og laver visitkort og brochurer. Færdig med iværksætteri er han i hvert fald ikke: »Man har en idé om, hvornår man skal stille træskoene. Det handler om at finde ud af, hvad man skal lave i det tidsrum, man har.« Med en virksomhed der er tilbage på kursen har Schäffer mulighederne åbne.
