Nogle smækker et gammelt skrivebord og en brugt computer op. Andre låner tusindvis af kroner og gambler højt med både hus og hjem. Investeringsbehovet er forskelligt, alt efter hvilken branche en iværksætter kaster sig ud i. Mens det ikke koster mange penge at slå sig ned som selvstændig konsulent med speciale i erhvervspsykologi, kræver det en tegnebog af en lidt anden størrelse at etablere en maskinstation. Siden 1999 har lønmodtagere med lyst til at iværksætte kunnet spare op til start af egen virksomhed ved at bruge Etableringskonto-ordningen. Kontoen oprettes i et pengeinstitut, og de penge, der sættes ind, kan trækkes fra i skat.
Men ordningens succes har indtil nu været begrænset. I hvert fald hvis man ser bredt på erhvervslivets brancher. Kun landmænd, der typisk ved flere år i forvejen, at de vil have deres egen gård, og samtidig har et stort kapitalbehov, er kendte for at være flittige brugere af ordningen. For ifølge loven, skal der investeres for mindst 195.700 kroner, før de skattefri kroner må trækkes ud af banken igen, og alene den regel sorterer mange enkeltpersoner og førstegangs-iværksættere fra.
Gammeldags struktur
I Regeringens Handlingsplan for iværksættere, er en revidering af Etableringskonto-ordningen med. I stedet for investeringsgrænsen på de næsten 200.000 kroner, vil politikerne have sat beløbet ned til 100.000 kroner.
»Ordningen er god, og den har allerede fungeret i mange år. Den hjælper mange unge mennesker med at få en god forretning op at stå. Men det vil være fornuftigt at sænke grænsen, så folk fra lidt flere brancher vil blive interesseret i at bruge den,« siger Jan Trøjborg (S), medlem af regeringens Erhvervsudvalg. Og netop ved at sænke beløbsgrænsen tyder meget på, at ordningen vil blive langt mere interessant for iværksættermiljøet.
Henrik Andersen er konsulent ved Center for Virksomhedsudvikling i Århus og medforfatter på bogen »Økonomi og finansiering for iværksættere». Han mener, at den måde, som Etableringskonto-ordningen er skruet sammen på i dag, passer meget dårligt til nutidens erhvervsstruktur.
»Det er meget sjældent, at jeg støder på iværksættere, som jeg diskutterer ordningen med. De få gange det er sket, har det været håndværkere, som har brug for at investere i mindre produktionsanlæg. Og når de kommer til mig, så har de typisk haft ordningen i flere år allerede,« fortæller han.
»Mange af de mennesker der vælger at blive selvstændige i de her år, går i gang, når chancen byder sig, eller når muligheden opstår. Der er ingen tvivl om, at alt nedadgående rent beløbsmæssigt i Etableringskonto-ordningen, vil være en fordel for nutidens iværksættere,« siger han.
Opsparing forpligter
Iværksætteren, der gør brug af Etaleringskonto-ordningen, må spare penge op på kontoen indtil fire år efter at virksomheden er etableret. I en til tider svær opstartsfase kan det betyde noget rent likviditetsmæssigt, fordi de beløb, der sættes ind på kontoen er fuldt fradragsberettigede i det år de indbetales – typisk med en skatteværdi på 33 procent. Hvis der investeres for lånte penge, kan der selvfølgelig afskrives på aktiverne med en skatteværdi, der for mange nærmer sig 60 procent. Men det skal jo som bekendt ske over typisk tre eller fem år, og dermed kan det hurtigt vise sig at være mere attraktivt for nystartere at have fuldt fradrag for en portion opsparingskroner i en begynderperiode, hvor likviditeten for mange er meget stram.
Og så er det jo også egne penge, der gambles med. En faktor der ikke er uvæsentlig, mener i hvert fald Lars Stigel, direktør i Østjysk Innovation, der har specialiseret sig i at investere i produktudvikling af gode ideer.
»Set med vores øjne er det altid godt, at iværksætterne på en eller anden måde er i stand til at vise økonomisk engagement. Hvis folk selv har nogle penge i klemme, så forstærkes indsatsen ofte, så på den måde er Etableringskonto-ordningen god. Men den vil da blive langt mere attraktiv, hvis kravet til investeringer sættes ned til 100.000 kroner, for så betyder det, at det bliver relativt let at spare op til det stadie, hvor der skal trækkes nogle penge op af lommen,« siger han.
I lighed med Henrik Andersen mener Lars Stigel også, at ordningen vil tiltrække helt nye typer iværksættere som for eksempel ingeniører, it-folk og forskellige rådgivere, hvis beløbsgrænsen lempes:
»Efterhånden som iværksætterkulturen går i retning af de mere serviceorienterede fag, så vil vi formentlig se at langt flere vil benytte sig af den,« forudser han.
Bredere målgruppe
Der findes ingen landsdækkende tal for, hvor mange Etableringskonto-ordninger, der er oprettet. De enkelte Told- og Skattekredse opgør én gang om året, hvor store beløb, der står i pengeinstitutterne, men antallet af brugere gøres ikke op hverken hos dem eller i Skatteministeriet.
Men Anders Nielsen, fuldmægtig i ministeriet, bekræfter, at ordningen ikke er så udbredt, som den kunne være.
»Vi får jævnligt henvendelser fra folk, der har skattetekniske spørgsmål om den, men det er mit indtryk, at den ikke er brugt særligt meget. Det vil i hvert fald ikke skade ordningen, at den bliver lavet om. Som jeg ser det, vil ethvert tiltag umiddelbart betyde, at den bliver bedre og vil hjælpe de nye iværksættertyper.«
Også foreningen Lokale Pengeinstitutter hilser ændringen velkommen.
»Det er ikke en ordning for eksempelvis selvstændige konsulenter, for de har sjældent behov for at investere 200.000 kroner. Vi ser typisk, at det er landmænd, der pønser på at overtage en gård, som bruger den. Så vi synes, det er en rigtig god idé at sænke beløbsgrænsen, så ordningen ikke længere kun egner sig til bestemte målgrupper,« siger jurist i foreningen, Lone Benjaminsen.
Mere reklame
Mens en del af iværksætterbranchen altså mener, at den sparsomme udbredelse skyldes ordningens økonomiske regler, så mener Ane Buch, vicedirektør i Håndværksrådet og medlem af Økonomi- og Erhvervsministeriets tænketank om iværksætterkulturen, at markedsføringen bærer en væsentlig del af skylden:
»Jeg tror simpelthen at alt for få kender ordningen. Min erfaring er, at rigtigt mange ikke ved, at muligheden for at spare op med skattefordel er til stede, og det tror jeg er den primære årsag til at relativt få bruger ordningen,« siger hun.
Hun er dog også tilhænger af, at investeringsgrænsen bliver sat ned.
»Nogle typer har ikke et stort behov for at spare op, så for min skyld kunne beløbet godt komme endnu længere ned end 100.000 kroner. Men når det drejer sig om opsparing, så henvender ordningen sig jo i bund og grund til folk, der ser sig selv i rollen som selvstændig. De der gør det, gør det jo ikke fra den ene dag til den anden, men spekulterer typisk over det i så lang tid, at de godt kunne nå at spare op til den dag, de vil realisere drømmen. Hvis de vel at mærke er blevet orienteret om, at muligheden findes. Jeg mener, at der er hårdt brug for en kampagne på det her område,« fastslår hun.
Lovforslaget, der skal ændre på Etableringskonto-ordningen, bliver efter planen først fremsat i efteråret. Det er fuldmægtig i Skatteministeriet Anders Nielsens personlige gæt, at de nye regler bliver gældende fra 1. januar 2004.
