Det er altid spændende, når nogen mener noget andet, end det, der er god latin. Inden for iværksætteri gælder det særligt, når det er nogen, der har succesfulde iværksættervirksomheder på samvittigheden. I Danmark, som mange andre steder, er vi for eksempel ret enige om, at skal vi fremme iværksætterkulturen, så må vi uddanne folk til at tænke som iværksættere, og bagefter må vi rådgive dem når de kaster sig ud i deres opstart. Enigheden står at læse i officielle rapporter, i debatten i pressen, og i regeringens iværksætterpolitik, som vi her på bladet tidligere har skrevet pænt om.
Forleden, ved Venture Cups prisceremoni, havde man så inviteret en af landets mest ihærdige iværksættere, Klaus Riskær Pedersen, som taler. Han har ikke mange lovord tilovers for den gode latin anno 2005. Iværksætteri, sagde ærkeiværksætteren, er ikke noget man lærer i skolen, eller for den sags skyld af rådgivere, der ikke selv tør risikere noget. Drop alle de kostbare rådgivnings- og uddannelsestilbud til iværksættere, og giv i stedet en stor pose penge til alle, der gerne vil i gang. Og hvad så med alle de virksomheder, der lukker igen? Det behøver man ikke spekulere så meget over, mener Riskær, for det er, når alt kommer til alt, dyrere at administrere projekter bort, end det er at sætte lidt til på de projekter, der ikke går som planlagt.
Regeringen gør noget for iværksætteriet, og den fortjener ros for sin vilje og indstilling. Men gør den det rigtige? Ingen kender svaret, for Danmark har ikke tidligere stået overfor de udfordringer, som vi står overfor i dag. Netop derfor bør vi lytte til dem, der taler den gode latin ret imod, ikke for at
ændre retning hver gang en ny holdning ytres, men for at forstå, hvilke sandheder de skæve meninger rummer. Spørgsmålet er, om nogen kan svare overbevisende på, hvorfor vi ikke gør som Riskær foreslår?