19 . March , 2009

Gratis private råd

Iværksættere foretrækker at få gode råd fra private virksomheder frem for offentlige institutioner. Derfor har regeringen bedt erhvervslivet om hjælp, hvilket har resulteret i, at 300 revisorer, advokater, it-konsulenter mv. har tilmeldt sig en ny rådgiverdatabase. Rådgiverne tilbyder deres service gratis, og man finder dem ved at klikke ind på www.startguiden.dk. Her kan man søge på, hvilken type rådgiver, man ønsker at komme i kontakt med og hvor i landet. Derefter kontakter man rådgiveren pr. telefon eller mail og laver en aftale. Rådgiveren er forpligtiget til klart at tilkendegive, hvornår den gratis rådgivning ophører. 
Rådgivningen skal følges op af iværksætterklubber over hele landet, hvor sparringen kan fortsætte. Målet er, at der i 2006 er etableret omkring 35 klubber.

Kontakt

Jesper H. Andersen

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag