19 . March , 2009

Frie agenter føler sig oversete

Arbejdsmarkedets såkaldte »tredje gruppe«, frie agenter og freelancere, har netop afholdt en konference med det formål at sætte fokus på gruppens potentiale for at bidrage til samfundets vækst.
»Den såkaldte 3. gruppe på arbejdsmarkedet er en overset gruppe. Den kommer i klemme i en række sammenhænge, fordi vores samfund er i fuld gang med at udvikle sig fra et industrisamfund til et videnssamfund. Mange er ikke længere omfattet af en overenskomst, fordi der opstår nye måder at arbejde på og nye måder at være ansat på. Og en iværksætter og en freelancer har i mange tilfælde meget forskellige behov - både i opstartsfasen og når virksomheden er skudt i gang,« siger formand for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård.
Ligesom man sidste år undersøgte, hvad akademiske medarbejdere betyder for virksomhedens vækst, skal den tredje gruppes værdi nu synliggøres, mener Mogens Blicher Bjerregård. Ellers risikerer man at tabe hele denne støt stigende arbejdsgruppe på gulvet.

Kontakt

Jesper H. Andersen

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag