18 . March , 2009

Sådan laver du en prototype

Hvad siger I til folk, hvis de ringer med en god idé til et produkt og spørger hvordan de får lavet en prototype?«
Iværksætteren har sat centerleder Peter Cordsen på Teknologisk Instituts Center for Opfindelser & Kreativitet (O&K) stævne. Centret driver blandt andet en såkaldt Public Service for Opfindere, hvor man gratis kan få de første råd til at komme videre mod en eventuel realisering af sine ideer.
Prototyper er nu slet ikke det første man skal tænke på, hvis man mener man har en god idé, lægger Peter Cordsen ud med at oplyse.
»Der er tre spørgsmål, som er vigtige. For det første, markedet. Hvem behøver det her – er det kun dig og mig og to andre? For det andet, er det nyt? Hvordan står det eneretsmæssigt? Ellers kan det ikke beskyttes, og måske krænker man endda en andens rettigheder. Og endelig: virker det?«
Det er nemlig dyrt at starte med at bygge en stor prototype i forhold til at undersøge de andre ting. De fleste opfindere og iværksættere har mere fokus på teknikken, så den er som regel nogenlunde afklaret til et vist niveau. Derfor fokuserer O&K først på disse tre spørgsmål.
»Hvis man så finder ud af, at der er gode indikationer på at det er nyt, og markedet giver gode signaler fra de undersøgelser man laver, så kan man tage næste skridt omkring teknikken,« siger Peter Cordsen.

Tænk i funktionsmodeller
Men man er stadig ikke klar til at gå i gang med en prototype.
»Normalt siger vi til folk, at de skal lave en primitiv model selv først, prøve at gå lidt rundt med den. Vi vil ikke bare i gang med at sælge folk ydelser. Vi opfordrer i virkeligheden til, at man tænker mere i funktionsmodeller end i prototyper. Man efterprøver nøglefunktioner i produktet uden at lave en prototype og finder ud af, hvor problempunkterne er henne. Hvis man skal lave en fuldstændig prototype koster det mange penge, og man får måske ikke arbejdet nok med de steder, hvor problemerne virkelig er,« siger Cordsen.
Faktisk er det netop problemområderne, der er O&K’s specialitet.
»Det står med tykke streger under det vi laver. Mange kan bygge prototyper ud fra en tegning, men der hvor vi har noget særligt at byde på, det er når man skal have lavet noget specielt. Ellers anbefaler vi ofte andre. Vi skal ikke konkurrere med private værksteder. Vi skal ind der, hvor opgaverne bliver virkelig svære, og andre ikke kan løse dem.«
Det sker dog, at O&K laver hele prototypen, for eksempel hvis det er meget vanskelige prototyper, hvor der er sammenhængende problematikker der skal løses. Men i de fleste tilfælde laver O&K kun delløsninger og anbefaler så leverandører ude i byen til resten af opgaven – eller hele opgaven, hvis den er ukompliceret.

Mulighederne
Når man – endelig – går i gang med selve arbejdet med en prototypen, starter man med et møde ude på prototypeværkstedet.
»Vi taler lidt frem og tilbage, finder ud af, hvor kernen ligger. Der er ingen grund til at bygge en prototype, hvis man ved at det vil fungere. Så aftaler vi et forløb med faser, så vi kan starte med 10.000 kr. eller 25.000 kr., alt efter kompleksitet. Vi aftaler, hvad vi har leveret efter det beløb, og efter forløbet slutter vi med en kort rapport, der viser hvad der er nået og ikke nået, og en anbefaling til hvordan man kommer videre. Det kan være, at der er behov for at tygge lidt mere på nogle ting, og finde en anden måde at løse et problem på,« fortæller Peter Cordsen.
Mulighederne er ellers store, når O&K folder sig ud. Da vi trækker på kolleger fra Teknologisk Instituts Center for Produktudvikling er det blandt andet muligt at få lavet en billig prototype med stereolitografi – en slags tredimensionel tryk – hvor en plastmodel i nogle tilfælde kan fremstilles for under 1.000 kr. Sådanne modeller gror i bogstaveligste forstand op af en »ursuppe» – et bad med flydende epoxy. En computerstyret laserstråle kører hen over badet og der hvor strålen rammer varmes epoxyen op og hærder. Når man gør det i mange tynde lag på 0,1 mm, opstår en plastmodel, der måske ville være ubetalelig at fremstille hvis den skulle være fræset. Så kan man se, om der er uhensigtsmæssigheder og behov for ændringer i modellen.
Andre ultrapræcise og ultrafleksible teknikker, som f.eks. gnistbearbejdningsmaskiner, har suppleret gammelkendte metoder som f.eks. slibe- og fræsemaskiner, og disse råder O&K over.
»Ofte kan en ting laves på flere måder og i flere materialer, alt efter smag. En walkman findes jo for eksempel både med kabinet i plastic og i metal. Det er vidt forskellige teknologier og der er ikke altid noget givet valg,« forklarer Peter Cordsen.

Produktion
»At lave et plastemne i ét eksemplar kan gøres forholdsvis billigt, men skal der laves nogle tusinde eksemplarer, for eksempel hvis der kun er et lille marked eller hvis produktet skal testes på markedet, møder iværksætteren en kraftig stigende omkostningskurve. Så skal der fremstilles et værktøj, som emnet kan produceres i,« siger Peter Cordsen.
Der kan O&K nogle ting med prisbillige aluminiumsværktøjer. Legeringerne er nu blevet så gode, at man kan lave holdbare værktøjer i aluminium, og desuden fremstiller man kun en indsats og ikke et helt værktøj, hvorved prisen også holdes lav. Selve plastproduktionen foregår typisk ude i byen.
»Vi garanterer 10.000 eksemplarer på sådan et værktøj, men vi har eksemplar på nogen, der har kørt over 100.000. Det der så er fidusen for iværksætteren er, at der ikke skal investeres så mange penge i den første markedsafprøvning. Så kan man få lidt cashflow og få råd til at købe det rigtige stålværktøj, der kan køre millioner af eksemplarer. Sådan nogen, der kører legoklodser ud,« forklarer Peter Cordsen.
»Det er i virkeligheden her, at mange iværksættere bruger os meget. Det letter finansieringssituationen. Der er pokkers til forskel på, om et værktøj koster 40.000 eller 90.000 kr.«

Kan de alt?
Et nærliggende spørgsmål efter at vi har besigtiget O&K’s maskinpark er, om de kan lave alt. Til det siger Peter Cordsen:
»Der er givet vis nogen der kan lave noget, vi ikke kan, for eksempel store virksomheder der kan være mere specialiserede. Men det er en stor fordel for os, at vi har så nem adgang til vore kollegers specialiserede viden i de andre centre på Instituttet. Vores målsætning er at være de bedste rådgivere for små og mellemstore virksomheder. Vores styrke er, at vi er generalister og kan rådgive mange. Vi tænker også meget i virksomhedens arbejdsbetingelser – i økonomi. Så begrænsningerne er enten, at det slet ikke kan lade sig gøre, eller at det ikke kan hænge sammen økonomisk. Næsten alt kan lade sig gøre, hvis man er parat til at betale for det. Men man skal ikke lave noget, der er så dyrt, at ingen vil købe det.«
Det er gratis at få de første råd hos O&K’s Public Service for Opfindere, men Peter Cordsen opfordrer til, at man selv prøver at søge på espace-net, og ringer hvis man går i stå. Iværksætterens udsendte kan nu ikke dy sig for lige at høre, om et par geniale produktideer holder vand, men ingen af ideerne får Peter Cordsen til at tøve mere end et halv sekund inden han siger: »Det findes allerede.«

Kontakt

Jesper H. Andersen

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag