Enhver iværksætter har sin egen historie om, hvor svært det er at skaffe penge til at starte en ny virksomhed i Danmark. Det er ofte pengeinstitutterne, der må stå for skud, fordi deres normale forretningsprofil ikke er gearet til lån med en høj risiko. Det er baggrunden for, at Vækstfonden i 2000 etablerede Vækstkaution, hvor Fonden deler noget af risikoen med pengeinstituttet. Samme model ligger bag de nye Kom-i-gang lån til de helt små iværksætterinvesteringer, der formentlig kommer i gang starten af 2005. Fælles for de to produkter er, at de giver pengeinstitutterne mulighed for at gå ind i projekter, hvor der er »nogle, men ikke tilstrækkelige« sikkerheder for lånet. Det er altså stadig pengeinstituttet – banken eller sparekassen – der yder lånet, men hvis det går galt er det både pengeinstituttet og Vækstfonden, der står tilbage med regningen – sammen med iværksætteren, naturligvis. Det har virket ganske godt, siden starten har 518 iværksættere fået et lån med en Vækstkaution i ryggen. Tallet dækker over en ekstrem høj aktivitet lige omkring Vækstkautions start og en lidt lavere, efter produktet blev tilpasset i forhold til risiko og tab.
75 mio. til iværksættere
»Det er faktisk gået udmærket med at få tilpasset Vækstkaution til realiteterne på markedet« siger Rolf Kjærgaard, der er den ansvarlige for Vækstkaution i Vækstfonden.
»Normalt tager det lang tid at få tilpasset sådan et produkt så det bliver bæredygtigt og stadig tjener sit formål. Vi er allerede tæt på målet, og det er fordi vi arbejder meget aktivt på at optimere produktet, men det koster ind i mellem lidt på markedsføringsfronten, fordi det giver forvirring om, hvad produktet egentlig kan bruges til. F.eks. får vi i dag for få henvendelser fra iværksættere«.
Rolf Kjærgaard fortæller, at Vækstkaution faktisk har reserveret kautioner for op til 75 mio. kr. i lån – alene i år – til at hjælpe iværksættere til et lån i deres pengeinstitut.
Kom-i-gang
Udover Vækstkaution har regeringen besluttet, at undersøge om der er basis for at udvikle et særligt produkt til iværksættere – de såkaldte kom-i-gang lån. Målsætning-en er, at lånene skal gives sammen med en rådgivning i at etablere virksomhed. Regeringen har afsat 25 mio. kr. på Finansloven, der skal fordeles på de pengeinstitutter, der kan fremlægge de bedste projektmodeller: Hvem kan præstere flest lån med den bedste rådgivning. Skønhedskonkurrencen er allerede ved at blive skudt i gang, og de nye lån vil formentlig være på hylderne i starten af 2005.
Lån er ikke altid den bedste løsning
En iværksætter skal aldrig være bange for skaffe ekstern kapital, men det er vigtig at have fokus på hvilken form for finansiering, der passer til virksomheden. Vækstkaution – og lånefinansiering i det hele taget – er f.eks. ikke en god finansieringsform for de meget risikofyldte, højteknologiske virksomheder. Den slags virksomheder har behov for tålmodig kapital, der ikke skal afdrages og forrentes løbende. Og så har de behov for investorer, der kan tilføre kompetencer. Her slår et lån, med eller uden Vækstkaution, ikke til. Ikke mindst fordi pengeinstituttet – og Vækstkaution – jo ikke er så tæt på virksomheden som en aktiv investor vil være. Ifølge Rolf Kjærgaard er der er altså ikke de meget risikobetonede, langsigtede projekter, der får Vækstkaution, men det skal både de og vi være glade for. Til gengæld har Vækstfonden en begrundet forventning om, at de virksomheder, der får Vækstkaution til iværksætteri, generationsskifte, fornyelse eller investeringer, har større chance for at overleve.
