Lynet kan slå ned. Bilen kan blive stjålet. Konkurrenten kan løbe med din opskrift. Der er stort set ingen grænser for de ting, der kan gå galt, hvis uheldet er ude.
Det er lige netop det salgstrick, som holder gang i butikken hos de 210 forskellige forsikringsselskaber, der findes i Danmark. Men hvordan ved en iværksætter, hvilke selskaber, der er værd at satse på og endnu vigtigere hvilke, forsikringer der er brug for?
»Det findes der ikke noget entydigt svar på. Det afhænger fuldstændig af ens risikoprofil, altså hvor villig du er til at løbe en risiko,« siger virksomhedskonsulent Peter Pedersen. Han er indehaver af Rådgivningscentret i Solrød Strand og har gennem 15 år hjulpet både iværksættere og etablerede virksomhedsejere med blandt andet forsikringsoverblikket.
»Jeg plejer at spørge folk om, hvad der kan ske i værst tænkelige tilfælde. Og om de er villige til at løbe den risiko uden at have en forsikring i ryggen. For det er reelt den overvejelse, man skal gøre sig,« siger han.
Peter Pedersen råder iværksættere til at udarbejde en udførlig forretningsplan, før de overhovedet begynder at overveje, hvilke forsikringer der skal tegnes. For en ordentlig forretningsplan bør indeholde en lang række worst case-scenarier. Og lige så mange alternative løsninger alt efter hvilke kritiske situationer der opstår, mener han.
»Det er først, når du har skaffet dig et overblik over alle de forfærdelige ting, der kan ske med dig og din virksomhed, at du er i stand til at træffe de rigtige forsikringsvalg. Mange iværksættere spørger det første og bedste forsikringsselskab om, hvad de skal have, men det er ifølge min mening en helt forkert måde at gribe forsikringsspørgsmålet an på,« siger han.
Virksomheden vigtigste aktiv Det er advokat Tove Bastholm Jensen enig i. Hun praktiserer til daglig i Hjørring, men er derudover juridisk ekspert på www.startguiden.dk og aktiv i Nordjysk Iværksætter Netværk. Hvert år rådgiver hun mellem 40 og 50 iværksættere, og det er ikke sjældent, hun sidder over for en nybegynder, der svarer med en måben, når hun spørger, om der er styr på forsikringerne. »Der findes ingen standardløsning på, hvilke forsikringer en iværksætter skal have, for det er simpelthen så individuelt. Men der er én vigtig ting, man skal sørge for. Og det er, at virksomedens vigtigste aktiv er forsikret. Når jeg siger det, kigger mange helt forskrækkede på mig. De har slet ikke fanget, at det er dem selv, jeg taler om,« siger hun. Advokaten begiver sig ikke selv ud i egentlig forsikringsrådgivning. Men hun beder iværksætterne lave et lille regnestykke - og derefter opsøge en uvildig forsikringsmægler eller et par forsikringsselskaber, hvis de synes, det er nødvendigt: »Jeg beder iværksætteren forestille sig, hvad vedkommende forventer at tjene om året og så sætte det tal op mod den mellem-ste invalidepension. Så kan de fleste godt se, at det er en god idé at få styr på forsikringerne,« fortæller hun. En af de rådgivere, som møder iværksætterne, er forsikringsmægler Henrik Svangren fra Randers. Han driver rådgivningsvirksomheden Kronjysk Erhverv og underviser derudover i blandt andet risk management. Også han mener, at forsikringsbehov er meget individuelle, men han tør dog godt komme med et bud på, hvad de fleste iværksættere har behov for. »Der er tre ting, som de fleste har brug for, og det er en løsøreforsikring, en ansvarsforsikring og en forsikring, der dækker iværksætteren selv,« siger han.
Helbredet er vitalt Ifølge Henrik Svangren er selv den billigste løsøreforsikring ofte nok for en iværksætter. »Starter man en virksomhed, hvor man bruger 100.000 kroner på at købe løsøre, kan man spørge et forsikringsselskab om, hvor stor en forsikringssum man kan få for en minimumspræmie. De fleste selskaber har summer på helt op til 350.000 kroner, uden at det koster mere end minimumspræmien, og så er man dækket godt ind.« Ansvarsforsikringen er også vigtig, fremfører forsikringsmægleren, for alle kan gøres ansvarlige for deres handlinger – også en iværksætter. Ved salg af enten produkter eller tjenesteydelser kan alle i rækken fra producent til sælger gøres ansvarlig, og det er kunden der bestemmer, hvem der skal slæbes i retten. »Man kan tegne en forsikring, der dækker den slags, men man kan også få en advokat til at udarbejde et ordentligt sæt salgs- og leveringsbetingelser. De fleste er bange for at det kan hindre virksomheden i et salg, men det kan være de bedste penge at give ud,« siger Henrik Svangren. Men ligesom advokat Tove Bastholm Jensen mener forsikringsmægleren også, at forsikringen af iværksætteren selv er den vigtigste. »Løsører kan genanskaffes, det er blot et spørgsmål om penge, men et helbred kan ikke købes igen og her mistes som regel alt, hvis det går galt. Derfor er det vigtigere for iværksætteren at bruge penge på en helbredsforsikring end på en løsøreforsikring, hvis der ikke er økonomi til begge dele,« siger Henrik Svangren. Han bakkes op af Helle Wormstrup, forsikringsmægler og partner hos Hansson & Partners i Kolding. »En forsikring mod tab af erhvervsevne er rimelig vital, og det er vigtigt at sikre, at man er dækket ind hele døgnet og ikke kun i arbejdstiden. En ulykke i fritiden kan for en iværksætter betyde, at hele virksomheden går i stå, og økonomien bryder sammen,« forklarer hun. Ifølge Helle Wormstrup er den rigtige fremgangsmåde for at få overblik over forsikringsbehovet, at sætte sig ned og glemme alt om netop forsikringer. »Man skal klarlægge, hvor man er allermest sårbar. Hvad er det værste, der kan ske? Er det, at lokaliteterne brænder, at computeren bliver stjålet, eller at du bliver syg?,« spørger hun.
Køb en ekspert Hvis det kniber med pengene til en helbredsforsikring lyder Helle Wormstrups anbefaling, at det er bedre at spare på investeringerne og så bruge de sparede penge på at få forsikringsforholdene bragt i orden: »Man er nødt til at være nøgtern og ærlig over for sig selv. Og hvis man må erkende, at virksomheden går ned, hvis man selv går ned, så er det den situation, man skal forsikre sig imod,« fastslår hun. Helle Wormstrup pointerer dog, at man skal passe på ikke at havne i den modsatte grøft. Der er ingen grund til at være overforsikret. »Som udgangspunkt mener jeg, at det er bedre at investere i sin egen virksomhed, end det er bare at betale regningerne fra forsikringsselskabet. Man skal i hver enkelt situation vurdere, om det for eksempel bedre kan betale sig at investere i et vagtværn end i en forsikring, men så er vi tilbage ved den risikovurdering, som alle virksomhedsejere løbende bør foretage,« siger hun. Både Helle Wormstrup og Henrik Svangren mener, at det er naturligt at hente hjælp udefra til netop at få overblik over, hvad der er de største farer i livet som selvstændig iværksætter. For det kan være noget nær umuligt for en nybegynder at stille sig selv alle de rigtige spørgsmål. »De vinkler vi ser, har man ikke som lægmand. Derfor er det en god idé at bede om hjælp. De fleste bruger jo også både en revisor og en advokat for at være sikker på at få den rigtige rådgivning i andre situationer,« argumenterer Helle Wormstrup og gør samtidig opmærksom på, at en uvildig forsikringsrådgiver er underlagt Finanstilsynets krav. Enhver der får enten mangelfund eller dårlig rådgivning kan altså slæbe forsikringsmægleren i retten og kræve erstatning for de tab, der måtte være tale om.
Moralen er god I forsikringsbranchen er der bred enighed om, at det ikke er et must at bruge en uvildig rådgiver før forsikringerne tegnes.
»Det kan da være en udemærket idé, men jeg mener ikke, at det er absolut nødvendigt. Etikken er så stor hos selskaberne i dag, at jeg mener, man roligt kan stole på den hjælp, man får fra forsikringsselskabernes assurandører,« siger Kasper Steen, assurandør hos Tryg. Han har små erhvervsvirksomheder som sit arbejdsfelt, og når 10 iværksættere ringer, ved de ni ingenting om forsikringer, fortæller han.
»Det er intet problem at oversælge, for de fleste aner ingenting om, hvad de har brug for. Men min vurdering er, at det er de færreste selskaber, der gør den slags i dag. Konkurrencen selskaberne imellem er så hård, at prakker man en kunde noget på, som vedkommende reelt ikke har brug for, så ved man godt, at kunden ikke bliver hængende ret lang tid,« siger han.
Hos Tryg tager assurandørerne altid ud til kunden på besøg, når der er tale om erhvervsforsikringer. Med sig har de et analyseskema med en lang række spørgsmål, som kunden skal tage stilling til, før det er muligt at få overblik over, hvilke forsikringer der kan komme på tale.
»Hvad den enkelte kunde har brug for, er så individuelt, som noget kan være. Man skal spørge sig selv om, hvad det vil betyde, hvis der opstår den ene eller den anden situation, og om man er parat til at betale regningen, eller man i givet fald bliver nødt til at lukke sin virksomhed. Er det sidste tilfældet, er det nok en god idé at købe en forsikring,« tilråder han.
På Forsikringsmatematisk Laboratorium på Københavns Universitets vurderer aktuar Mogens Steffensen også, at det er op til den enkelte iværksætter at beslutte, hvor stor en risiko vedkommende er villig til at løbe. Men som en af de få tør han godt sætte tal på overvejelserne:
»Man skal ikke forsikre sig mod en risiko som med stor sikkerhed aldrig kos-ter mere end 1-5 procent af den forven-tede årsomsætning,« lyder hans fingerpeg. Omvendt advarer han mod at forsikre sig mod skader, der er så store, at præmien alene kan blive en kritisk belastning for iværksætter-økonomien.
»Forsikringen skulle gerne på en økonomisk afdæmpet måde sikre mod ulykker og vanskeligheder, så virksomheden netop sikres overlevelse. Men som udgangspunkt mener jeg, at præmierne på forsikringer er rimelige. Prisen er lig med skadehyppighed gange skadestørrelse plus noget ekstra, fordi forsikringsselskabet overtager risikoen,« siger han.
