For 32-årige Tine Bülow Sønderby er livet en fest. Det har det været siden 2001, da hun besluttede sig for at blive selvstændig.
Fra sin hjemmebase driver hun firmaet chop*chop, som arrangerer alt fra firmafester til konferencer og workshops for både store og små virksomheder. Hendes kundekreds tæller blandt andre TV3, TDC og ABN AMRO.
Når Tine rykker ud har hun et crew af freelancere med sig. Og de har et fælles kendetegn: De er alle selvstændige freelancere. Lønmodtagere er der ingen af i chop*chop.
»Hvis jeg skal ansætte nogle af de folk, som hjælper mig med at afvikle arrangementerne, skal jeg dække dem ind forsikringsmæssigt, og det har jeg simpelthen valgt fra. Det er for dyrt og for besværligt for mig, har jeg vurderet,« fortæller hun.
Eventmageren har med andre ord kun sig selv at tage vare på. For ved at undgå at ansætte personale sparer hun ganske rigtigt den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Men alligevel synes Tine Bülow Sønderby, at forsikringsverdenen er meget svær at finde rundt i.
»Da jeg gik i gang spurgte jeg en del af mine venner og bekendte, som selv er selvstændige, hvad de mente, jeg skulle have af forsikringer. Derudover havde jeg besøg af folk fra to forskellige forsikringsselskaber, så jeg kunne sammenligne deres rådgivning. Men jeg må indrømme, at jeg savnede en fuldstændig uvildig rådgivning. Det ville jeg ikke bruge penge på, men jeg vil ikke afvise, at jeg måske skulle have gjort det,« erkender hun.
Eventmageren havnede på at forsikre sig selv, både i arbejdstiden og i fritiden. Sygedagpengene er sikret via DANA, som betaler fra dag et.
»Hvis jeg ikke er her, er der ingen arrangementer i chop*chop. Derfor valgte jeg at prioritere mig selv,« siger hun.
Men det betyder ikke, at hun dermed er færdig med at tænke i forsikringsbaner. Snarere tværtimod. For det er ikke det rene sjov, når hun booker Egeskov Slot for en weekend og bestiller lys og lyd, mad og vin og meget andet for flere hundredetusinde kroner.
Husk den sunde fornuft
»Når jeg forhandler med en kunde, gør jeg det klart, at det er kunden, der har erstatningsansvaret for arrangementet. Hvis kunden melder fra, er det vedkommende selv, der må betale følgeomkostningerne, ligesom det er kunden, der har ansvaret for, om en medarbejder skaber sig tosset og ødelægger noget under en fest. Jeg hverken kan eller vil tage det ansvar,« fastslår hun.
Den samme besked får leverandørerne, som Tine Bülow Sønderby har med på sidelinien. Det er kokkens ansvar, hvis 200 mennesker lægger sig med salmonella, og det er flyttefirmaets ansvar, hvis flyttefolkene taber et bord og laver ridser i lakken.
»I begyndelsen var det svært at tage den snak, men nu er det en naturlig del af mit arbejde. I bund og grund handler det om, at begge parter skal være sikret mod uheld, og det er jo i alles interesse.«
Tine Bülow Sønderby føler selv, at hun ved at uddelegere ansvaret har fundet en god løsning på forsikringsdelen i sin virksomhed. For det er en jungle at finde rundt i, mener hun:
»I gamle dage stolede man på sin bankrådgiver eller sin forsikringsrådgiver, men sådan er det bare ikke mere. I dag er det jo lige før, man ikke kan få en sparegris, uden at man har aktier i banken. Og det stiller altså nogle krav til os selv som selvstændige, at vi sådan skal være på dupperne.«
Skal eventmageren give et god råd til andre selvstændige lyder det sådan: Spar på hysteriet.
»Der er stort set ingen grænser for, hvad man kan forsikre sig imod, men det handler altså også om ikke at være hysterisk. Man må helt køligt vurdere de risici, der er forbundet med det arbejde, man udfører og så vælge, hvad man vil forsikre sig imod.«
»Jeg har været ansat i en virksomhed, hvor vi havde privat sygehusordning og alverdens andre ting, men den slags har jeg valgt fra som selvstændig. I min dagligdag kan jeg selv planlægge arbejdet, så jeg kan lægge vægt på de mere lyserøde værdier, og så vurderer jeg, at risikoen for, at jeg får brug for en privat sygehusforsikring er forsvindende lille. Den slags overvejelser mener jeg, man bør gøre sig.«
