Den vidensintensive iværksætter ano 2004

Det er efterhånden en udbredt opfattelse, at iværksættere spiller en central rolle i den danske økonomi, gennem i betydeligt omfang at bidrage til den fortsatte økonomiske vækst. Iværksættere udgør imidlertid en meget blandet erhvervsgruppe, der dækker over meget forskellige iværksættertyper og -motiver. Vores iværksætterforskning fokuserer specielt på de højteknologiske og viden-baserede virksomheders opstarts- og vækstfaser og relaterede servicetilbud som forskerparker og innovationsmiljøer. Ud fra omfattende undersøgelser gennem adskillige år er det muligt at give en kort og generel karakteristik af de danske højteknologiske og vidensbaserede iværksættere, deres betingelser og samspil med det offentlige. Den danske højteknologiske iværksætter er kendetegnet ved at han (langt størstedelen af disse er mænd) typisk har udviklet sin forretningsidé i forbindelse med en tidligere ansættelse. Det er endvidere ofte tilfældet, at hans videnskabelige og teknologiske ekspertise har haft afgørende indflydelse på udviklingen af virksomhedskonceptet. Forretningsideen kan endda ofte være opstået i forbindelse med løsningen af et specifikt problem, som iværksætteren gav sig i kast med at løse. Samtidigt med at forretningsideen ofte opstår på arbejdspladsen, er der ligeledes en tendens til,  at det også er her, at iværksætterteams finder sammen. Undersøgelsen viser f.eks., at blot hver femte iværksætter starter virksomhed alene, hvorimod ca. hver tredje iværksætter, der starter virksomhed sammen med andre, har tidligere arbejdskollegaer med som medgrundlæggere. Disse iværksættere har på grund af deres komplekse produkt/service ofte et betydeligt kapitalbehov (dog meget afhængig af branchetype). Således viser vores forskning, at hvor hver fjerde opstartsvirksomhed kun har en startkapital på max. kr. 200.000, så har omkring hver femte videnintensiv iværksættervirksomhed en startkapital på over en million kroner. Med hensyn til startkapitalen viser det sig ligeledes, at andre 20 procent ikke modtager ekstern finansiering, men i stedet alene baserer sig på f.eks. personlig opspa-ring. Sidstnævnte vil typisk repræsentere gruppen af iværksættere med en meget begrænset startkapital. En lille startkapital vil endvidere ofte være ensbetydende med mindre og/eller langsommere vækst, eftersom der kun vil være meget begrænsede midler til videre produktudviklingsarbejde. Årsagerne hertil kan være flere, men det er næppe urimeligt at antage, at en del af iværksætterne simpelthen ikke har været i stand til at rejse den nødvendige eller yderligere kapital. Svært at skaffe kapital Vores undersøgelser viser endvidere, at de højteknologiske iværksættere har haft svært ved at skaffe kapital. Hovedparten af de adspurgte peger på, at den generelle samfundsøkonomiske situation, og omkring halvdelen af iværksætterne giver udtryk for, at det er meget vanskeligt at skaffe venturekapital fra investorer. Dertil kommer, at lidt over hver tredje iværksætter finder det svært at rejse kapital fra offentlige fonde. Dette kan ses i lyset af, at fire ud af fem ikke har fundet det svært at skaffe kapital fra forskerparker eller innovationsmiljøer. Der tyder således på, at danske højteknologiske iværksættere er stillet overfor nogle store prøvelser, når de skal fremskaffe den nødvendige kapital til virksomhedens etablering og fortsætte udvikling. Den akademiske iværksætter adskiller sig imidlertid fra andre videnintensive iværksættere, da de typisk er baserede på videnskabelige og teknisk meget avancerede spidskompetencer. De har imidlertid ikke tidligere i deres job haft mulighed for at udvikle deres forretningsmæssige evner. Der er her forskerparken kan spille en vigtig rolle ved at tilvejebringe det beskyttende og nærende miljø, som kan gøre de første svære år mindre strabadsefyldte. De adspurgte akademiske iværksættere angiver således typisk, at de har brug for hjælp til at varetage de forretningsmæssige aspekter, f.eks. udarbejdelse af en forretningsplan, budgetlægning og kapitaltilførsel. Desværre viser vores undersøgelser, at forskerparkerne ikke i alle tilfælde har været i stand til at tilbyde den tiltrængte hjælp for den enkelte iværksætter. Her skal det dog lige understreges, at akademiske iværksættere ikke altid er »nemme at hjælpe«. Ofte beholder de deres akademiske stilling ved siden af den nyetablerede virksomhed – undersøgelsen viser, at tre ud af fire stadig varetager en akademisk stilling selvom de har etableret virksomhed.  Vores undersøgelse viser, at de højteknologiske iværksættere, der er placeret i en inkubator i høj grad ønsker at indgå i netværk med det øvrige virksomheder bosat i inkubatoren. En vigtig opgave for innovationsmiljøer, udviklingsparker og forskerparker er derfor at kunne understøtte netværksdannelse. Men mange af de adspurgte iværksættere angiver dog, at der ikke bliver opbygget netværk mellem virksomheder i virksomhedsinkubatorerne men at samarbejdet alene foregår på et meget basalt plan (låne kontorartikler af hinanden, etc.). Derved tabes der ifølge iværksætterne et meget stort uudnyttet potentiale på gulvet. Sidst men ikke mindst viser undersøgelsen at de administrative byrder der følger med en tilknytning til en forskerpark i flere tilfælde kan opveje eller overstiger de fordele iværksætterne modtager.