Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve’ det. At der på et lille landsted i Højme, en fem minutters kørsel fra der hvor det sydvestlige Odense bliver til bøhland, ligger en iværksættervirksomhed med et meget spændende produkt. Der er søgt patent på opfindelsen, konkurrencen er yderst begrænset – og en stor del af målgruppen ser ud til at blive tvunget til at investere i nyskabelsen. Markedspoten-tialet, det er såmænd på 1½ milliarder kroner – alene i Danmark.
Endnu tager tingene sig ydmygt ud hos Scan Airclean. I et lille kontor ved siden af privaten er der opstillet tre skriveborde med pc’er og en kaffemaskine. Her
sidder iværksætteren Peter Thygesen sammen med den ansatte direktør Thorkil Dahlgreen og Uffe Boldt, der står for salg og markedsføring. På væggen hænger en planche med noget, der ligner en halvfærdig staldbygning med skorstene. Det er en illustration af, hvordan Scan Aircleans guldæg virker. En decentral kemisk luftrenser til grisestalde, som reducerer ammoniaken i udsugningsluften med op til 90 pct., og halverer lugten. Noget, som i Århus Amt allerede er blevet et krav for at landmænd kan få lov til at bygge nye grisestalde. Det kan man da kalde et incitament til at købe produktet.
Flaget skal vises
Det er direktøren, der tager imod, da jeg træder indenfor. Thorkil Dahlgreen er kommet ind via netværksorganisationen Connect Denmark i forbindelse med arbejdet på forretningsplanen og en kapitalforhøjelse i december 2003. Han siger goddag på sjællandsk, skænker en kop kaffe, sort som fynboerne drikker den, og begynder at fortælle om Agromek-messen i Herning i næste uge, som det lille team arbejder på højtryk for at blive klar til. Agromek er stedet for landbrugsprodukter, Nordeuropas største landbrugsmesse med op til 90.000 besøgende, heraf en 10-15.000 fra udlandet.
»Hvis man ikke er her, så eksisterer man ikke. Man skal vise flaget og vise, hvem man samarbejder med,« fortæller Thorkil Dahlgreen.
At Scan Airclean har noget at fremvise, er der ingen tvivl om. De er af udstillingskomitteen blevet tildelt betegnelsen »trestjernet europæisk nyhed«, som er den højeste udmærkelse på messen. Konsulenter og journalister navigerer rundt efter disse nyheder, og når de finder frem til Scan Aircleans stand kan de foruden at høre om det spændende nye luftrensesystem få at vide, at de to største distribu-tører af landbrugsprodukter herhjemme, Skov A/S og Skjold-Echberg A/S, har sagt ja til at distribuere produktet.
»Det er meget vigtigt for virksomheden at kunne gå på Agromek med det signal,« når Thorkil Dahlgreen at sige, inden Peter Thygesen er færdig med den telefonsamtale, han har været fordybet i, og trækker en stol hen til skrivebordet.
Peter Thygesens idé
Peter Thygesen er en opfinder og iværksætter, der foruden at have en god idé ser ud til at have truffet en række rigtig fornuftige beslutninger. Han er maskinmester af uddannelse og havde en baggrund som driftsleder på et biogas-fællesanlæg i Fangel ved Odense, indtil han i 1999 startede egen virksomhed baseret på den knowhow, han havde fået inden for biogasteknologien. Virksomheden solgte dels et biologisk biogasfilter, dels et omrøringssystem til procestanke på biogasanlæg.
Peter Thygesen fulgte naturligvis med i debatten om de miljømæssige problemer, som landmændene havde med svineproduktionen. Det drejede sig især om problemer med naboerne, som skyldtes ventilationsluften fra staldene. I foråret 2001 begyndte han derfor at lege med tanken om at lave luftrensesystemer til svinestalde.
»Jeg lavede en aftale med Bent Kristensen, der var tidligere bestyrelsesformand i Fangel Biogas, om at låne lidt luft fra en svinestald,« fortæller Peter Thygesen.
»Allerede samme forår var den første prototype klar, som jeg selv foretog indledende målinger på. Jeg kontaktede også Landsudvalget for Svin, der kom ud og foretog målinger. Det viste sig, at prototypen var en meget effektiv ammoniak- og lugtfjerner,« fortæller opfinderen.
Dermed stod Peter Thygesen i et vadested. Han kunne ikke selv finansiere den videre udvikling, men sammen med Bent Kristensen besluttede han at finde partnere på projektet. Foruden Bent Kristensen blev det Bent Kristensens søn og tre andre svineproducenter på Fyn, som Peter Thygesen kendte fra et biogasprojekt. Sammen stiftede de i september 2001 Scan Airclean, med en ejerandel på 60 pct. til Peter Thygesen og 40 pct. til de fem partnere.
De kommercielle spørgsmål
»Jeg havde nu den tekniske viden og fire aktive svineproducenter med produktion, så nu kunne jeg teste og udvikle produktet i fred og ro,« beretter Peter Thygesen.
I sommeren 2002 var produktet klar, men hvis man skal tjene penge som iværksætter er der også andre overvejelser at gøre. Det blev Peter Thygesen første gang konfronteret med, da han kontakte-de Nordeas Opfinderfond, en selvstændig enhed i Nordea med penge til ansvarlig lån til virksomheder. Pludselig føg det med kommercielle spørgsmål om blandt andet markedet for produktet.
»Vi havde nogle forventninger, men havde ikke lavet markedsundersøgelser. Men vi vidste fra Landsudvalget for Svin, at det ikke var blålys,« fortæller Peter Thygesen.
Igennem Fyns Erhvervsråd kom Peter Thygesen i kontakt med Uffe Boldt, der i dag er ansat til at varetage salg og marke-ting i Scan Airclean. De to indgik en aftale om, at Uffe Boldt skulle lave en markedsundersøgelse på større svineproducenter, og den blev fremstillet ekspedit. Uffe Boldt drønede land og rige rundt på en stroppetur og havde allerede i september markedsundersøgelsen klar.
»Vi fik klarhed over, hvor mange svineproducenter der regnede med et behov, og hvilke forventninger producenterne havde til produktet, også med hensyn til leverancer og service,« fortæller Peter Thygesen.
»Producenterne var måske ikke interesseret i den økonomiske investering, det ville kræve, men de var klar over, at kravet om et sådant produkt ville komme, og at de måtte tage denne miljøomkostning på sig«, siger han. Prisen for producenterne for at få luften renset ville være på 13-16 øre pr. kilo færdig kød.
I december 2002 gik Nordeas Opfinderfond ind og støttede projektet med 400.000 kr. i ansvarlig lånekapital, som er det maksimale beløb de må støtte med. At der var tale om ansvarlig lånekapital betød, at der ville blive slået en streg over beløbet, hvis ikke projektet blev en succes.
Connect Denmark
Inden Nordea var der blevet investeret omkring 1,8 million i Scan Airclean, penge der dels kom fra partnerne i projektet, dels var udviklingsstøtte fra en svinefond og fra Direktoratet for Fødevareerhverv. Blandt andet arbejdede Peter Thygesen i opstartsperioden uden løn, og landmændene købte prototyper »med bind for øjnene« for en samlet sum af én million kroner.
For at geare sig til at tiltrække store beløb i finansiering ringede Peter Thygesen i forsommeren 2003 til Connect Denmark, som han gik i dialog med og fik en snak om, hvordan projektet stod.
»Connect arrangerede et pre-springboard, hvor blandt andre Thorkil Dahlgreen var med i panelet, samt nogle bankfolk, patentfolk, og så videre – en 15 stykker i alt,« fortæller Peter Thygesen.
Ideen med et pre-springboard er at give iværksætterne input til at skrive en bedre forretningsplan forud for det egentlige Springboard, så man i næste skridt står bedre rustet over for investorerne.
»Bankfolkene krævede opdatering af budgetdelen til en 3-5 år. Vi havde også lagt billet ind på patenter, men fik at vide at vi hurtigt måtte have papir på, hvordan vi stod. Det så investorerne meget på,« siger han.
Thorkil Dahlgreen havde selv været igennem faserne som iværksætter, og efter en snak med Peter Thygesen aftalte de to, at Dahlgreen skulle hjælpe med at opgradere forretningsplanen og udbygge kontaktnettet.
Ekstra tre millioner i hus
Likviditetsmæssigt hastede det med at finde finansiering, så Thorkil Dahlgreen brugte nogle uger på forudsætningerne og lavede derudfra et 8-10 siders budget og et kort resume, og lagde følere ud hos en række private investorer. Selve forretningsplanen blev til på halvanden måned.
Første udløber af Springboardet var budgettet til Nordea. Meldingen var, at der skulle egentlig egenkapital til, og Scan Airclean spurgte, om ikke Nordea kendte nogle på Fyn, der kunne være interesseret i at investere i virksomheden.
På et lokalt møde for erhvervsengle – i regi af REBAN Syd – præsenterede Nordeas erhvervschef Scan Airclean for investorerne, og to interesserede pengemænd meldte sig på banen. Erhvervsenglen Niels Olsen var den ene, og han fik tilsendt yderligere materiale 14 dage efter. Derefter blev et møde sat i stand, og dagen efter mødet fik Scan Airclean tilsagn om tilførsel af 2 millioner kroner, og måske mere.
Agro-Partnere, et privat aktieselskab for omkring 50 af landets største svineproducenter, fik også et møde med Scan Airclean, og var interesserede i et skyde penge ind. En del af medlemmerne i Agro-Partnere lavede et nyt selskab, der har samlet 1,5 millioner investeringskroner, og krævede i den forbindelse, at Niels Olsens investering blev reduceret til 1,5 million.
Selv om det er et i sammenhængen lille beløb, fulgte der med investeringen fra Agro-Partnere et stort branchekendskab og et solidt netværk.
Marked enormt
»Landbruget er et enormt reguleret erhverv. Alle udvidelser af husdyrproduktion skal godkendes i en såkaldt VVM-screening i amtet,« fortæller Thorkil Dahlgreen.
»Bor landmanden i nærheden af et sårbart naturområde, kan planlagte udvidelser eller nybyggerier blive stoppet på grund af for højt ammoniakudslip. Amtet kan dog ændre afgørelsen fra stop til go, hvis staldene udstyres med luftrensere, så miljøet ikke belastes yderligere. Men de kræver forståeligt nok dokumentation for at luftrenserne virker,« siger han.
En sådan dokumentation leverede Landsudvalget for Svin og det var vendepunktet for Scan Airclean. I Århus Amt begyndte man derefter at godkende udvidelser med Scan Aircleans udluftningssystem. »Så løftede brynene sig hos landmændene, for nu blev Scan Airclean pludselig nøglen til den nye stald,« fortæller Peter Thygesen. I EU er der også stor fokus på ammoniakudslip, og der er en europæisk handlingsplan mod ammoniak, som indirekte påvirker måden, man avler husdyr på. Det er et tegn på et stort fremtidigt behov. Men ting tager tid.
»Vi forudser en gradvis udvikling. Det vil gå hurtigere i Nordeuropa, men mere langsomt i syd. Hvis der over en 20-årig periode generelt bliver påbudt luftrens-ning, kan vi selv med en lille andel lave en meget fornuftig forretning,« siger Thorkil Dahlgreen. Som eksempel på konceptets potentiale giver han følgende bud:
»I Danmark produceres der årligt 24 millioner slagtesvin, hvilket er et stort antal i forhold til befolkningen. For hver 1 pct. man rammer er det et marked på 15 millioner. Hvis halvdelen skal produceres med luftrensning, er markedet på 750 millioner – eller trekvart milliard! Og Danmark udgør kun 10 pct. af EU’s produktion.«
