17 . March , 2009

Regeringen mander sig op og giver YE to millioner

Regeringen har ydet et tilskud på to millioner kroner til fonden bag Young Enterprise, der organiserer iværksætterspil på handelsskoler rundt om i landet. Det substantielle tilskud vil ifølge Young Enterprise frigive menneskelige ressourcer internt i organisationen, som skal bruges til at promovere initativet overfor flere skoler og dermed gerne få flere elever med i iværksætterspillet. Det er blandt andet folkeskoler og tekniske skoler, der nu skal forsøges inddraget, men Young Enterprise har også planer om at udvide aktiviteterne til at omfatte højere uddannelser. Siden etableringen i Danmark i 1993, hvor 25 elever deltog, er deltagerantallet i det såkaldte »Company Program« steget til 1.115 i indeværende skoleår, i øvrigt tæt på en fordobling siden sidste år. Young Enterprise findes p.t. i 35 lande.

Kontakt

Jesper H. Andersen

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag