Det var vinter og vejen var isglat. Jack Fridthjof var på vej mod færgelejet på Mors, da hans store Folkevogns-rugbrød pludselig skred ud i det glatte føre.
Oplevelsen ligger tilbage til dengang, han var i 20’erne, manden der siden er blevet en kendt lokalradio- og tv-vært i Østjylland. Han er nu 58 år, men ideen om en glatførealarm har rumsteret i hans hoved siden køreturen for over 30 år siden.
Gennem sit arbejde i medieverdenen fik han kontakt til Ulrik Merrild, tidligere direktør for Århus Stiftstidende, og så begyndte LIWAS for alvor at tage form.
»Jeg er manden med ideen, men det er Ulrik, der kan tage æren for, at vi har fået banket sådan et projekt på benene, som LIWAS er blevet,« fortæller Jack Fridthjof.
For glatførealarmen er i løbet af de seneste to år blevet til meget mere end studieværtens forsøg hjemme i garagen. I øjeblikket er syv personer beskæftiget med test og udvikling af noget, der ligner en epokegørende nyskabelse inden for trafiksikkerhed.
Arbejdet foregår i et lokale i IT-byen Katrinebjerg i Århus, men LIWAS hører hjemme i isis Katrinebjerg-regi, som er koncentreret omkring forskning og udvikling af projekter indenfor interaktive rum, sundheds-it og softwareudvikling.
Store perspektiver
Før det egentlige udviklingsarbejde gik i gang for godt et år siden, blev glatførealarmen vurderet af blandt andre Teknologisk Innovation, og det resulterede i et helt kontant udbytte på otte millioner forskerkroner. Frem til april 2006 er der således sat penge af til, at forskere fra blandt andet Datalogisk Institut på Aarhus Universitet deltager i arbejdet. »Det at Jack som opfinder går sammen med private investorer og eksperter fra universitetet har gjort, at LIWAS er blevet til meget mere, end vi overhovedet forestillede os. Arbejdet generelt er spændende og perspektiverne langsigtede, så der skal hele tiden være styr på både tidsplanen og budgetterne,« fortæller Ulrik Merrild, der nu er ansat som fuldtidsdirektør i LIWAS.
Da han og Jack Fridthjof begynde at pusle med glatførealarmen var det kun som en idé, der ikke rigtigt ville slippe ud af hovedet. Men der gik ikke lang tid, før møderne blev til flere gange om ugen, og Ulrik Merrild med sin direktørballast kunne ane perspektiverne ved at hente hjælp udefra.
»Det var så interessant en idé, at jeg tog fat i Ole Lehrmann Madsen fra Alexandra Instituttet på Aarhus Universitet, som er brobygger mellem it-forskning og erhvervsliv. Vi havde et antal møder, og nåede frem til, at glatførealarmen rummede aspekter, der var interessante for både os som iværksættere og for universitetet rent forskningsmæssigt,« fortæller Ulrik Merrild. LIWAS-lokalet er spækket med ledninger og elektronik. På et bord står en forsøgsopstilling, hvor laserlys sigter på et par asfaltstumper, og i hjørnet af lokalet står en kummefryser. Den gemmer på en sensor, der konstant registrerer forskellen i temperaturen på et stykke frossen asfalt. Derudover sladrer et webcam i fryseren om, hvordan det går, til en computerskærm på bordet ved siden af. Kameraet er sat op nærmest for sjov, fortæller Jack Fridtjhof. Det skulle kunne holde til den lave temperatur i 48 timer, men foreløbig har det kørt i snart en måned.
»Det er jo en meget interessant opdagelse. Måske kan vi bruge den til noget,« funderer han.
Studieværten er ikke meget for at blive kaldt teknologinørd, men hans begejstring over nyanskaffelsen derhjemme, Sonys robothund med tilhørende skateboard, afslører ham. Øjnene lyser og armene flagrer til alle sider, mens han fortæller om kræets fortræffeligheder. Og hans spørgsmål til Toke Eskildsen, datalogiforskeren, der på fuld tid gransker i glatførealarmen, røber også, at han har forstand på teknik.
»Jeg forstår alt, hvad der foregår i det her rum, men jeg har jo også været med fra starten, og det letter uden tvivl forståelsen. Men i bund og grund er jeg jo bare manden med ideen, og sådan nogle som mig er der garanteret masser af derude,« mener han.
Positiv synergieffekt
Jack Fridthjof mener, at det er kompagniskabet med de rigtige mennesker, der kan trykke på de rigtige knapper, der nu kan gøre hans gamle glatføreuheld til en guldgrube. Ikke nødvendigvis for ham selv, men for alle de implicerede, understreger han.
»Jeg går ikke og drømmer om at blive millionær på det her. Det jeg drømmer om, er et rigtigt hyggeligt hus nede i Århus midtby, som skal fungere som en slags rugekasse for gode ideer. Sådan et sted, hvor der altid sidder en Toke, som jeg og mine idérige venner lige kan spørge om noget, og som kan se perspektiverne i tingene. Uden at jeg behøver tænke på, hvor pengene skal komme fra.«
Ulrik Merrild derimod lægger ikke skjul på, at han forventer et vist afkast af LIWAS-projektet.
»Det vil investorerne og jeg selv da sætte pris på,« siger han.
»Med så mange penge, som der er skudt i det her, er der naturligvis en forventning om, at de kommer hjem igen. Og vi har jo også en forpligtelse overfor forskerne, der jo også har en del af rettig-hederne til opfindelsen,«fastslår han.
Selv om det hele lige nu centrerer sig om selve forskningen, så er der en række helt konkrete planer på bordet, der gerne skal gøre LIWAS til en salgbar vare i løbet af et års tid.
Hele holdet bag glatførealarmen har brugt en regnfuld mandag for et par uger siden på at køre byen tynd med trailere spækket med målerudstyr spændt efter deres biler. Målingerne fortæller om, hvordan glatførealarmerne kommunikerer med hinanden. Og et endnu større forsøg venter bare på at blive skudt i gang. Det involverer Århus Kommune. Alle kommunens saltvogne får installeret glatførealarmerne, og i løbet af vinteren skal både glatførealarmerne og chaufførerne give en række tilbagemeldinger om funktionen til forskerteamet. Derudover bliver LIWAS forsøgsvis installeret i en del af vejdirektoratets målestandere.
»Vejdirektoratet er meget langt fremme med viden om glatførevarslinger, ligesom kommunens folk ved alt muligt omkring vejene om vinteren. Vi opnår en enorm synergieffekt ved at koble os på de folk,« siger Ulrik Merrild.
I det hele taget er det en fordel at involvere andre mennesker, hvis man går med en god idé, mener direktøren.
»Man skal som iværksætter lade være med kun at tænke på sig selv, men i stedet tænke på, hvem man kan samarbejde med, for at ens idé kan blive stor. Vores erfaring er, at man kan føle sig meget tryg ved at tage fat i en række professionelle folk, for det er med til at løfte tingene op på et helt andet niveau. Og så skal man også tænke på, at jo mere viden man har, jo sværere er ens opfindelse at kopiere for andre,« fastslår han.
LIWAS er der taget patent på. Og går alt efter planen, når den ud til forhandlerne allerede næste efterår. Perspektiverne stopper dog ikke der. Ulrik Merrild forhandler med en række bilproducenter om at få glatførealarmen installeret i fabriksnye biler.